Pige der undersøger patientsikkerhed før kosmetisk behandling

Når du overvejer en behandling og klinik

  • Hvis ja, skal du også tjekke om den udvalgte klinik eller kommende behandler er godkendt til at udføre den ønskede behandling. Tjek register hos STPS
  • Alle klinikker skal have en godkendt læge tilknyttet klinikken. Hvis ikke, kan klinikken ikke være registreret hos Styrelsen. Lægen har ansvaret for, at klinikken opfylder alle Sundhedsstyrelsens krav.

 

Når du booker en tid til forkonsultation

Denne samtale er vigtig. Så lav din research, så du er klædt på til dit første møde med klinikken. Især hvis du har nogle bekymringer eller tvivl til behandlingen.

Konsultationens formål er at gøre dig tryg og sikker og vurdere om du er egnet til behandlingen.

Lyt til din behandler og stil alle de spørgsmål du har brug for. Det er helt normalt 🙂

 

Forkonsultationen

Dette møde og samtalen skal foretages mindst 48 timer før din første behandling i klinikken. Ved botox eller fillerbehandlinger, må ikke blive behandlet på samme dag som din konsultation. Det er ulovligt.

Oplever du, at klinikken strider imod reglerne på dette punkt, snyder de nok også med andet. Ved botox skal forkonsultationen foretages af klinikkens ansvarlige læge.

De 48 timer er vigtige, og en betingelse der er skabt for din skyld. Det er her du skal sove på det, og være sikker på, at du forstår hvad du går ind til og hvem du ind til. Husk at det er din krop og din sikkerhed der er på spil. Er du usikker – så bak ud.

 

Hvem møder du ved konsultationen?

Din første samtale skal foregå med en kosmetisk sygeplejerske eller klinikkens tilknyttede læge. Du skal ikke være bekymret, hvis det er en kosmetisk sygeplejerske. De er typisk de udførende på klinikken og har, ligesom lægen, styr på behandlingerne, kroppens anatomi, risici mm. Det er udelukkende behandlinger med botox, der skal foregå med klinikkens læge.

 

På behandlingsdagen

Har du flere spørgsmål – så stil dem. Det er helt okay.

Ved behandlinger i ansigtet, tager behandleren billeder af dig (og din mimik). Det bliver tilføjet din journal og er lovpligtig dokumentation for din behandling. Med billeddokumentationen, kan du og din behandler altid drøfte og efterfølgende se om resultaterne levede op til det forventede på et senere tidspunkt. Billederne er også en god idé, hvis du næste gang benytter en ny behandler på klinikken.

I din journal noterer behandleren information om din behandling, dosering og de aftalte forventede resultater.

 

Efter behandlingen

De fleste klinikker tilbyder et kontrolbesøg (uden beregning) efter din behandling. Det kaldes et “Touch-up” møde. Det er dog afhængigt af hvilken behandling du har fået. Ikke alle behandlinger kræver efterfølgende kontrol.

Det er vigtigt, at du kan komme i kontakt med klinikken efter behandlingen og udenfor klinikkens åbningstid, hvis du får brug akut brug for hjælp. Det fremgår oftest på patientvejledningen du har fået før behandlingen – eller bør stå på klinikkens hjemmeside.

 

Bemærk: Vælger du at skifte til en ny klinik, så skal du igennem den samme lovpligtige procedure og til en ny forkonsultation igen.

 


Har du styr på det nu?

Tag tjek-testen her og se om du er klar!

 

Find behandlingen her

Flere Relaterede Artikler

Gældende for alt indhold på kosmetika.dk    

Husk din sunde fornuft og vær altid (kilde)kritisk

Al information og indhold på kosmetika.dk er skrevet af Kosmetikas ansatte. Vi videreformidler efter bedste evne tekster baseret på beskrivelser, som oprindeligt er skrevet af erfarne, fagkyndige og pålidelige kilder. Idet indhold på Kosmetika ikke er skrevet af læger eller sundhedsfaglige specialister, skal alle oplysningerne udelukkende betragtes som vejledende.

Lister og beskrivelser er ikke udtømmende og hverken kan eller skal erstatte en professionel konsultation eller forundersøgelse forud for en behandling.

 

Hvad vil du oprette?

Tak for din tilmelding. Du er nu med i konkurrencen om en solcreme fra Fillerina
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder og kampagner direkte i din indbakke.