fbpx

Alt om kemisk peeling

Kvinde får kosmetisk peeling kosmetika

Her får du alt relevant info inden for kemisk peeling, tips til behandlinger, viden om sikkerhed, lovgivning, hvem der kan behandles, populære behandlinger samt fordele og ulemper.

Mild, mellem eller dyb kemisk peel?

Forstå de forskellige styrker og egenskaber ved peelinger

Hvad kan en Kemisk Peeling forbedre eller reducere?

  • Solskader
  • Fine linjer og rynker
  • Tør hud
  • Fedtet hud
  • Grove porer
  • Ar efter akne eller operationer
  • Pigmentering
 

Følgende områder kan behandles:

  • Ansigt
  • Hals
  • Brystet
  • Hænder
 
Ansigtsbehandlinger med kemiske peelinger

Kært barn har mange navne, og der er rigtig mange forskellige typer ansigtspeelinger i den kosmetiske branche. Denne beskrivelse er ikke udtømmende, men snarer en beskrivelse af behandlingernes styrke, og hvad de egner sig til.

En kemisk peeling foretages enten med enzymer eller med syrer. De kan blandes i forskellige styrker og de kan, tilpasses og sammensættes efter behov eller hudtype.

Peeling behandlinger er eftertragtede til hudforbedring, fordi de er effektive, men også fordi de kan målrettes mange problemområder og er uden nævneværdige bivirkninger.

Er PH værdien under 3, er peelingen klassificeret som mellem-dyb eller dyb, skal du sikre dig, at din behandler er autoriseret til at udføre behandlingen og har tilstrækkelig erfaring til at behandle din specifikke udfordring. Det er lovpligtigt.

Behandlinger med TCA og Fenol peeling må UDELUKKENDE udføres af hudlæger og Plastikkirurger.

Overordnet skal du forholde dig til 3 niveauer af styrke;

  • Milde og overfladiske peelinger
  • Mellem peelinger
  • Dybe peelinger
 

De har hver deres specifikke egenskaber, der kan afhjælpe problemer eller forbedre huden. Men det kan være skrappe sager, og der er forskel på hvem, der må udføre behandlinger med syre. Udover klassificeringen af styrke, er det svært at liste de forskellige typer af kemiske peelinger. De kan sammensættes på mange måder, og det er hele pointen. For de kan og bør skræddersyes efter den enkeltes behov.

En professionel behandler skal og vil altid vurdere din hud – før syrens type og dybdeniveau vælges.

Analysen baseres typisk på flg. faktorer:

  • Hvilken hudtype har du?
  • Hvilken slags hudproblemer, ønsker du at få udbedret?
  • Hvilken grad af forbedring forventes?
  • Hvor lang “nedetid” kan og vil du investere på hudens helingsproces?
  • Din huds struktur, farvenuance og evt. tolerance overfor potentielle bivirkninger?
 

Først når ovenstående er på plads, kan behandleren anbefale den rette syre og dybde, der imødekommer dine specifikke behov.

Milde overfladiske peelinger

(PH-værdi over 3) Må udføres af kosmetologer.

Påvirker kun det øverste lag af huden.

Særligt egnet til:

  • Reduktion af fine linjer
  • Tør hud
  • Milde tilfælde af akne
  • Mild pigmentering
  • Ujævn hudtone
  • Fedtet hud med tilbøjelighed til akne

 

En overfladisk peeling fjerner det øverste lag af overhuden. Det betyder, at du vil opleve en let afskalning af huden. Herefter dannes ny hud og derved forbedret hudtone og struktur. Her anvendes frugtsyrer og foretages typisk hos kosmetologer.

Procedure: 

  • Syren smøres på området og efterlades i et par minutter
  • Din hud kan føles stram i et par timer bagefter
  • Det kan være nødvendigt med gentagne behandlinger for at opnå eller bevare det ønskede resultat

 

Eksempler på syrer der anvendes til milde behandlinger med en PH- værdi OVER 3.: Glykolsyre (AHA), Salicylsyrer (BHA), A-Vitamin-syre (Retinol), Mælkesyre m.fl.

Mellem-dybe peelinger

(PH-værdi over 3) Må kun foretages på klinikker med læge tilknyttet og autoriseret medhjælp.

En mellem-dyb peeling fjerner det øverste lag af overhuden og påvirker underliggende hud (læderhuden). Der kommer en let afskalning af huden, hvorefter der dannes ny og forbedret hudtone og struktur. Her anvendes lidt skrappere koncentration af syrerne, så der skal gå længere mellem behandlingerne.

“Nedetiden” ved mellem-dybe peelinger er derfor også længere end ved de milde syrer.

Særligt egnet til; 

  • Reduktion af fine linjer
  • Tør hud
  • Milde tilfælde af akne
  • Ar efter akne
  • Mild pigmentering
  • Rosacea
  • Ujævn hudtone
  • Fedtet hud med tilbøjelighed til akne

 

Procedure: 

  • Syren smøres på området og efterlades i et par minutter
  • Syren kan brænde eller svie på huden
  • Du kan blive brun eller rød op til et par dage efter behandlingen
  • Der kan gå op til 6 uger før din hud er tilbage til normal – og i en forbedret tilstand
  • Det kan være nødvendig med flere behandlinger for at opnå eller bevare den ønskede effekt. Dog med længere pause ml. behandlingerne end ved de milde peelinger

 

Eksempler på syrer der anvendes til milde behandlinger med en PH værdi OVER 3.: Glykolsyre, Salicylsyrer, Retinol, Mælkesyre, Trikloreddikesyre m.fl.

Dybe Peelinger

(PH-værdi under 3) Dybe peelinger foregår med typisk med TCA og Fenol peeling. Disse må udelukkende udføres af speciallæger og plastikkirurger.

Ved de mere svære tilfælde af hudlidelser, er dybe peelinger de mest effektive. De påvirker både det øverste og mellemste hudlag, og øger dannelse af elastisk fibre og kollagen.

Særligt egnet til;

  • Ar efter acne
  • Rynker
  • Rosacea eller solskader
  • Leverpletter

 

Procedure;

  • Behandlingen sker under lokalbedøvelse eller mild narkose
  • Syren smøres i ansigtet og trækker i ca. 30 min.
  • Hjerterytme og blodtryk overvåges under behandlingen, da Fenol kan påvirke hjerte og/ eller nyrer
  • Efter behandlingen vil du opleve hudafskalning, svær rødme, hævelse og ubehag i et par dage
  • Hævelsen kan vare op til 2 uger, og rødme kan vare op til 3 måneder
  • Behandlingen lysner ofte huden. Denne behandling er derfor ikke velegnet til mørk eller solbrændt hud
  • Effekten er langvarig og skal normalt ikke gentages
 

Også noget for dig

Kvinde modtager behandling med HiFu ultralyd

HiFu behandling

HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound High-Intensity Focused Ultrasound (HIFU) er en ikke-invasiv kosmetisk behandling, der bruger ultralydsteknologi til at opstramme og løfte huden,

Læs mere »

Historien bag ansigtsbehandlinger

Nogle gange giver det mening at forstå historien bag gerningerne.

Her kan du erfare, at du ikke næppe er den eneste der har jagtet behandlinger der forbedrer huden. Heldigvis, og til din fordel, arbejder tiden med teknikker og metoder.

Historien bag ansigtsbehandlinger

Perioden 15-1600 tallet

Helt siden 1500-tallet, er der dokumentation for at kvinder gik til ekstremer for at opnå et ungdommeligt udseende og smuk hud. Men de indledende forsøg gjorde mere skade end gavn. I 1600-tallet var bleg hud et symbol på rigdom og magt. Så det siges, at den daværende dronning Elizabeth og andre medlemmer af overklassen, blegede deres hud med en giftig blanding af hvidt bly og eddike. Det er også beskrevet, hvordan nogle tappede blod for at opnå den en lys farve i ansigtet.

Perioden 1900-tallet

Den universelle interesse for ung hud og glød bliver ikke mindre og udviklingen af nye metoder fortsætter. Alt fra at anvende råt kød til opdagelsen af radium. En række kosmetikfirmaer benyttede et middel der hed, “Kemolite Radio-Active Beauty Plasma”, der blev markedsført som en vulkansk muddermaske. Maskerne var ekstremt populære og garanterede genoprettelsen af glat hud og glød. De radioaktive masker var selvfølgelig ret skadelige for brugerne helbred. I 1940’erne kom skønhedsikonerne Helena Rubinstein og Elizabeth Arden til, og åbnede saloner med nye anti-aging behandlinger. Her kom bl.a. glamourhjelmen på mode – og på hovedet. Der blev skabt rosenrøde kinder vha. elektronisk opvarmede ansigtsmasker. Hudopstrammende indpakninger og støvsugere skulle løse problemer som slap hud, cirkulation og akne. Ikke effektive – men heldigvis helt ufarlige metoder.

I dag er vores metoder og viden om brug af effektive kemikalier, markant mere effektiv og langt mere sikkert, siden de tidligste forsøg med giftige opskrifter, stoffer og torturapparater.

Historien bag ansigtsbehandlinger kosmetika

Gældende for alt indhold på kosmetika.dk    

Husk din sunde fornuft og vær altid kildekritisk

Al information og indhold på kosmetika.dk er skrevet af Kosmetikas ansatte. Vi videreformidler efter bedste evne tekster baseret på beskrivelser, som oprindeligt er skrevet af erfarne, fagkyndige og pålidelige kilder. Idet indhold på Kosmetika ikke er skrevet af læger eller sundhedsfaglige specialister, skal alle oplysningerne udelukkende betragtes som vejledende.

Lister og beskrivelser er ikke udtømmende og hverken kan eller skal erstatte en professionel konsultation eller forundersøgelse forud for en behandling.

Ikon Kun Godkendte Klinikker

Hvad vil du oprette?

Tak for din tilmelding. Du er nu med i konkurrencen om en solcreme fra Fillerina
Vi glæder os til at forkæle dig med nyheder og kampagner direkte i din indbakke.