Tusindvis af nåle i ansigtet
– helt frivilligt!
SkinPen er navnet på et FDA godkendt microneedling apparat, som benyttes til hudbehandling.
Det er oftest i ansigtet og på halsen behandlingen foretages.
Det er en effektiv og relativ ufarlig Anti-Age behandling, som reducerer fine linjer og opstrammer løs hud.
Behandlingen stimulerer dannelsen af kollagen, ved at prikke tusindvis af små huller i huden (læderhuden/ Dermis).
SkinPen bruger engangsnåle af titanium med en nåledybde der kan variere ml. 0,25 og 1,5 mm. Behandlingen kan foretages i hele ansigtet og ligeledes på den tynde hud omkring øjne, læber og næse.
Nogle behandlere tilføjer serum på huden, som indeholder aktive ingredienser til den behandling du modtager. Med denne metode, trænger serummet mere effektivt ind i huden, sammenlignet med almindelig påsmøring, pg.a. de mange mikroskopiske huller som nålene danner.
Hvordan foregår behandlingen?
En behandling af ansigtet tager typisk 20-30 minutter. Resultaterne opleves allerede efter første behandling. Der anbefales oftest 3-4 behandlinger for det bedste resultat, afhængigt af hvor og hvad der behandles for. Herefter 1-2 vedligeholdelses behandlinger om året. Behandlingerne kan foretages med 4-6 ugers mellemrum.
Hvad er Microneedling godt for?
- Fine linjer ved øjne og mund
- Ar – dannet efter operation eller akne
- Strækmærker
- Løs hud omkring øjnene eller på kinder
- Store og synlige porer
- Pigmentering (Melasma)
Du bør IKKE få foretaget en behandling med Microneedling;
- Hvis du tager blodfortyndende medicin eller blodfortyndende kosttilskud. Det skal undgås op til 10 uger før en behandling.
- Hvis du har akne udbrud eller anden hudlidelse i aktivt udbrud.
Hvad du kan forvente efter en behandling?
Det behandlede område kan blive rødt og føles varmt. Dette aftager typisk i løbet af få timer og er helt væk efter et døgn. Efter den første behandling kan der allerede ses en tydelig forbedring af huden.
Hvordan du plejer din hud efter behandlingen?
Din hud kan opleves varm og rød, som en mild solskoldning. Det er helt normalt og du må gerne afkøle området de første par timer efter behandlingen. Du vil også få anbefalet den bedst egnede creme eller hudpleje til din specifikke hud, på klinikken du bliver behandlet.
Læs mere om SkinPen her
Patientinformation hos SkinPen her
SkinPen – Microneedling er en sikker behandling, som er godkendt af FDA med CE-mærke og ISO certificering. Behandling med microneedling er egnet til både mørke og lyse hudtyper.