Solskader på huden forårsages ved overeksponering af ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. Virkningerne af solskader kan være både kortsigtede og langsigtede og kan variere fra mild til svær.
En mild solskade/ forbrænding er typisk karakteriseret ved rødme, smerte og nogle gange med dannelsen af blærer på huden.
Solskoldningen opstår inden for timer efter soleksponering og heler typisk inden for et par dage. En solskoldning kan også skabe midlertidig eller vedvarende misfarvning af huden, såsom fregner eller alderspletter.
En kraftig solskade eller hyppige milde solskader, resulterer i for tidlige aldringstegn af huden, såsom rynker, fine linjer og slap hud. Ved kronisk soleksponering, mennesker der f.eks. dyrker vandsport eller andre udendørsaktiviteter, opleves ofte misfarvning af huden og en ru, tør eller læderagtig hudstruktur.
Den mest alvorlige langtidsvirkning af solskader er en øget risiko for hudkræft, herunder melanom, som også er den mest dødelige form for hudkræft.
UV-stråling fra solen kan forårsage skader på DNA’et i hudceller, hvilket fører til mutationer, der kan resultere i kræftvækst. Hudkræft kan opstå hvor som helst på kroppen, men findes oftest på soleksponerede områder såsom ansigt, hals, arme og ben.
Man kan forebygge solskader ved at minimere eksponeringen for UV-stråling, ved at iføre sig tøj og hatte, bruge bredspektret solcreme med mindst SPF 30 eller højere, søge skygge, når det er muligt, og undgå udendørs aktiviteter i timerne hvor solens UV stråler er kraftigst.
Det er også vigtigt at foretage regelmæssige selvundersøgelser af huden. Kontakt din læge eller en hudlæge, hvis du oplever skønhedspletter der ændre form, farve eller væsker.
Relevante kosmetiske behandlinger
Cosmelan Behandling
Laser til hudbehandling
Microneedling
Microneedling Skinpen
Beslutter du dig for en behandling, skal du huske at tjekke om klinikken er registreret til at udføre behandlingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
En registreret klinik har en autoriseret læge tilknyttet. Oplever du bivirkninger, er der en læge til stede, der kan vejlede og hjælpe dig
Finder du en klinik her på kosmetika.dk – har vi tjekket klinikkens registreringer for dig.