Billede af kvinde der får en behandling i læberne med filler

Hvad er fillers og hvad benyttes det til?

I takt med at vi ældes, mister vi noget af fylden og elasticiteten i vores hud og underhud. Hyaluronsyre (kendte varenavne som f.eks Restylane og Juvéderm) er blandt de mest populære typer af fyldstoffer (“fillers”), som kan sprøjtes ind i huden. De bruges til at genoprette volumen og genskabe fylde, så rynker og fine linjer glattes ud.

Hyaluronsyre er et naturligt forekommende stof, der findes i kroppen, og som nedbrydes samt udskilles igen i løbet af en periode på 6 til 12 måneder. Derfor varer effekten af en behandling også i ca. 6 til 12 måneder.

Den form for hyaluronsyre, der anvendes i fillers, er kunstigt fremstillet. Så der er ikke rester fra dyreproteiner i stofferne. Risikoen for allergi er derfor meget lille.

Hvad er fillers?

Fillers består af en rumopfyldende gel (hyaluronsyre), som sprøjtes ind i eller under huden.

Fillers bruges blandt andet til følgende behandling:

  • Udglatte og minimere rynker og fine linjer
  • Give fyldigere læber
  • Fylde og forme kindben
  • Udrette næseryg
  • Tilføje fylde til hage og kæbelinjer

 

Mulighederne er mange og med andre ord, kan et ansigt modelleres med fillers.

Hyaluronsyre produceres blandt andet i hud og brusk hos mennesker. I huden udfylder det tomrummet mellem et netværk af små kollagen- og elastintråde. Hyaluronsyre spiller en vigtig rolle for hudens evne til at binde vand og gør huden strammere og fastere. Derfor er det også en blevet et eftertragtet middel til hudbehandling i ansigtet, der fugter og fylder huden indenfra. Det kaldes skinbooster.

Hyaluronsyre hører til den ikke-kirurgiske kategori af hud-fyldstoffer eller “fillers”. De beskrevede fillers er ikke permanente og har en forbigående effekt.

Se hvad du skal være opmærksom på før en behandling med filler her

Bemærk: I Danmark skal man være 18 år for at få foretaget kosmetiske behandlinger.

Share This On:

Login eller opret

Hvad vil du oprette?