Populære behandlinger med fillers
Skrevet af Camilla Lærke – September 2022
Læber (fylde)
Har du asymmetriske eller smalle læber?
Så kan filler i læberne måske være det rette for dig. Unge mennesker ønsker ofte at korrigere læbernes symmetri og / eller øge volumen, mens ældre ønsker volumen tilbage – gerne med et naturligt resultat.
Andenæb og fiskemunde hører fortiden til og fremkommer kun ved inkompetente behandlere. Professionelle kosmetiske sygeplejersker er dygtige til at skabe de læber man ønsker sig med de nyeste teknikker.
Behandling af læber er for alle, der ønsker at;
- Få mere fylde i læberne
- Tilrette asymmetri
- Sænke læber, som ruller op, når du smiler
- Mundvige der vender opad – og ikke nedad
- Forbedre udtryk ved ganespalte
Ønsker man et naturligt resultat efter en læbeforstørrelse, er tommelfingerreglen at forholdet mellem over og underlæbe skal være ca. 1:1.6. Dvs. underlæben skal være lidt større end overlæben.
Effekt af en læbebehandling sker øjeblikkeligt. Det endelige resultat ses først efter et par uger, når filleren er faldet til under huden.
Varigheden varierer. Normen er op til 6 måneder efter første behandling. Lidt længere varighed ved efterfølgende behandlinger.
Panderynker (dybe)
Har du dybe eller genstridige rynker, som botoxbehandlingen ikke klarede til fulde?
Botox er det foretrukne middel mod rynker. Det kan du læse mere om under punktet om botox. Men ved meget dybe eller behandlingsresistente rynker i panden eller mellem brynene, kan der lægges en fin overfladefiller i rynkerne. Det har den virkning, at furerne udfyldes. Man skal dog som oftest kombinere dette med behandling med botox for at mindske den mimiske effekt af furedannelsen.
Effekt og resultat af behandling med fillers sker øjeblikkeligt. Det endelige resultat kan først opleves efter et par uger, når filleren er faldet til under huden.
Varigheden varierer. Normen er op til 6-8 måneder efter første behandling. Mange oplever varigheden forlænges ved efterfølgende behandlinger.
Hudforbedring (skinbooster)
Har du fine linjer eller ar, som du gerne vil have udglattet?
Skinbooster er en innovativ injektionsbehandling til at forbedre hudens kvalitet, øge fugtniveauet drastisk og give huden mere glød. En skinbooster anvendes til at forbedre hudens glathed, minimere fine linjer og rynker. Man mindsker også mængden af ar efter akne og ujævnheder i hudens yderste lag.
Skinbooster fåes både med Restylane, Ejal 40 og Juvederm . Alle behandlinger er effektive og forbedrer dannelsen af kollagen- og elastinfibre.
Det kan beskrives som, at huden smøres med creme indefra.
Ansigtet er ikke det eneste område der kan nyde godt af behandlingen. Hænder, hals, og halsudskæringen er også områder, der med fordel kan behandles.
En skinbooster består af hyaluronsyre og er beslægtet med en mild filler.
Effekten ses efter 2-4 uger, hvor hudens elasticitet, glathed og fugtbalance forbedres markant. Der er ingen lammelse af ansigtsmuskulaturen.
Skinbooster injiceres med en tynd nål og i meget små doser under huden. Syren trækker væske til sig, og resulterer i en langvarig og dybdegående fugtning af huden indefra.
Der anvendes typisk 1-2 ml i en behandling. Det anbefales ofte, at der skal 2 til 3 behandlinger til for at opnå det bedste resultat.
Næsekorrektion (Nose Job)
Er dit bump eller udhuling på næseryggen alt du ser i spejlet? Eller har du en næsetip, der bukker nedad?
I så fald kan fillers, typisk Restylane eller Juvéderm, fylde, udrette eller udjævne ulighederne, som du ikke er tilfreds med.
Mange tror at et kirurgisk indgreb ”Nose Job”, er den eneste udvej. Men næsebehandlingerne med fillers kan fungere som en smagsprøve eller et alternativ til det permanente kirurgiske indgreb. Der er ingen nedetid forbundet med behandlingen – udover en smule hævelse de første par dage.
Erfarne behandlere kan både skulpturere og manipulere konjekturen med fillers, så næsens profil synes smallere eller mindre. En bred næse kan f.eks. fremstå ”smallere” ved at løfte næseryggen. Her ændrer man dimensionerne på næsen og derved opfattes næsen optisk mindre.
Der kan være en smule ubehag forbundet med behandlingen, men der kan bruges lokalbedøvelse.
Effekten ses med det samme. Der opstår en smule hævelse, men det lægger sig igen efter et par dage.
Behandlingens holdbarhed er mellem 6-12 måneder. Ved gentagne behandlinger forlænges holdbarheden.
Mørke rander under øjnene (Tear Trough)
Ser du træt og uoplagt ud – når du derimod er frisk og veludhvilet?
I så fald vælger mange, med succes, at få behandlet de mørke rander med fillers. De mørke eller dybe rander, udbedres med et par enkelte stik i huden.
Randerne opstår ofte ved uddybning under øjnene, der skaber en mørk skyggevirkning. Her kan en overfladefillers f.eks. ophæve nedsynkningen i huden, reducere skyggen og derved få udtryk til at fremstå friskere.
Hos nogle er de mørke rander under øjnene medfødt. Hos andre opstår det senere i livet. Men som udgangspunkt skyldes det, at huden under øjnene er tynd – og bliver endnu tyndere med alderen. De fine blodkar ses tydeligere igennem huden og opleves som en mørk rand.
En kombination af synlige blodkar og fremtrædende øjenmuskulatur giver et ekstra hult udseende under øjnene. Hvis øjenomgivelserne samtidigt er løs og kreppet, fremstår man træt.
Er der tale om større poser under øjnene, kan ikke-permanente fillers ikke løfte opgaven. Fillers egner sig bedst til den indledende fase eller mildere tilfælde af mørke rander.
Effekten af behandlingen varer normalt 1 – 1 ½ år. Det anbefales at gentage behandlingen med en mindre mængde af filler-produktet efter ca. 3/4 år.