GUIDE om alt du skal gøre eller undgå i efterbehandlingsperioden af en ny tatovering
- Vask eller afsprit dine hænder før du rører din tatovering
- Brug ikke produkter med parfume eller andre tilsætningsstoffer til behandling af din tatovering
- Smør kun et tyndt lag crème på din tatovering, så der kan dannes sårskorpe
- Undgå oliebaserede produkter, såsom vaseline. Det tilstopper dine porer
- Undgå svømmehaller, bade i havet, badekaret eller sauna før din tatovering er fuldstændig helet. Udsætter du din tatovering for ekstraordinært meget vand, kan det trække blækket ud af huden og derved skade tatoveringen. Derudover kan vandet være fyldt med bakterier, kemikalier og andre urenheder, som kan give infektion
- Undgå solbadning og direkte sollys! Strålerne fra solen kan få huden til at blistre og påvirke farven i din nye tatovering så den falmer
- Undgå at kradse i din nye tatovering! Det er helt normalt at din hud klør når der dannes skorper og den heler. Men pil ikke i skorperne – heller ikke selvom det klør, da skorperne skal falde af sig selv
- Undgå stramtsiddende tøj der irriterer din nye tatovering. Under healingsprocessen vil der sive plasma og overskydende blæk ud, som kan resultere i at tøjet klæber sig fast til huden – og din nye tatovering. Derudover forhindrer stramt tøj tilstrømningen af ilt til din tatovering, hvilket er afgørende for en god opheling
- Undgå at barbere dig omkring din nye tatovering
- Når du sover bør du dække tatoveringen med et rent stykke stof, gerne 100% bomuld, for at beskytte den mod snavs og bakterier, mens du sover. Ikke stramtsiddende.
Symptomer der ikke er helt normale – og som du skal reagere på.
Oplever du én eller flere af flg. symptomer, bør du kontakte din tatovør eller egen læge og få det tjekket.
- Din tatovering ser ud til at være indsunket
- Det væsker mere eller i længere tid end hvad din tatovør har forberedt dig på
- Du har stærke smerter og rødme
- Du får feber
Det er helt normalt at opleve kløe eller prikken i huden hvor du er blevet tatoveret.
Dagene derpå kan din hud være varm, og der kan sive noget væske ud af den. Senere vil huden begynde at skælle og din tatovering kan klø. Det er normalt et godt tegn. Det betyder, at din hud er i gang med at forny sig selv.