HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound
High-Intensity Focused Ultrasound (HIFU) er en ikke-invasiv kosmetisk behandling, der bruger ultralydsteknologi til at opstramme og løfte huden, hvilket reducerer forekomsten af rynker og fine linjer. Behandlingen er de seneste år blevet en temmelig eftertragtet behandlingsmetode mod rynker og fine linjer i ansigt og på kroppen. HiFu sidestilles med Ultherapy, da begge metoder baseres på ultralyd. Det kan du fordybe dig mere i her, hvis du er nysgerrig på forskellene.
Under behandlingen leverer aparatet højfrekvente ultralydsbølger dybt ind i huden og opvarmer det målrettede væv uden at beskadige hudens overflade. Varmen stimulerer produktionen af kollagen, som er det protein, der giver huden dens fasthed og elasticitet, hvilket efter nogle måneder medfører til en opstrammende og løftende effekt.
HIFU benyttes til at forbedre hudstruktur og reducere fine linjer på flg. områder:
- Ansigt og hals
- Panden
- Øjenbryn
- Under hagen
- Omkring munden
Proceduren tager typisk mellem 30 minutter til en time, og du kan forvente en smule ubehag eller en prikkende fornemmelser under behandlingen.
Efter proceduren kan patienterne opleve en lidt rødme eller hævelse, men det forsvinder hurtigt og typisk inden for et par timer til en dag. Det kan tage flere uger, før de fulde resultater af HIFU-laserbehandlinger bliver fuldt synlige. Forbedringer i hudens tekstur, fasthed og tone sker gradvist.
Samlet set kan HIFU-laserbehandlinger være en effektiv ikke-kirurgisk anti-aging-behandling for personer, der ønsker at reducere fine linjer og rynker samt forbedre hudens tekstur og tone.
Bemærk: I Danmark skal man være 18 år gammel for at få foretaget en kosmetisk behandling.
Klinik og behandler skal være registreret hos Styrelsen for patientsikkerhed, for at udføre behandlinger med HiFu. Så husk at finde en registreret klinik her på kosmetika.dk. Vi har tjekket klinikkerne for dig.