IPL (Intense Pulsed Light) og Fraxel laser er begge populære kosmetiske behandlinger, der bruges til at forbedre hudens udseende.
Her er en kort oversigt over behandlingsmuligheder:
IPL
IPL bruger bredspektret lys til at målrette mod specifikke pigmenter i huden, såsom melanin (som giver huden dens farve) og hæmoglobin (som giver blodkarrene deres farve). Lysenergien optages af pigmenterne, som så varmes op og ødelægges af kroppens naturlige processer.
IPL er en effektiv behandling til at forbedre en række hudproblemer, herunder:
- Solskader
- Alderspletter
- Rødme og ujævn hudfarve
Fraxel laser
Fraxel laser bruger en laserstråle til at skabe små mikroskopiske kalkulerede skader i huden. Disse skader udløser kroppens naturlige helbredende respons, som stimulerer kollagenproduktionen og fører til en glattere og fastere hud.
Fraxel laser kan bruges til at behandle en række hudproblemer, herunder:
- Fine linjer og rynker
- Acne ar og ujævn hudfarve
Både IPL- og Fraxel-laserbehandlinger kan være effektive til at forbedre hudens udseende, men de virker på forskellige måder og bruges til at løse forskellige problemer. Derfor er det vigtigt at du får professionel vejledning på en kvalificeret og lovligt registreret kosmetisk klinik eller ved en hudlæge, så du får den laserbehandling der passer bedst til dine individuelle behov og mål.
Bemærk: Særligt ved fjernelse eller reduktion af pigmentforandringer
Oplever du pigmentforandringer, pigmentpletter, leverpletter eller andre slags hudforandringer, kan det fjernes eller reduceres ved hjælp af laser og IPL-behandlinger. Er det et kosmetisk problem for dig, er det vigtigt ikke at overse symptomer til hudkræft, så forstadier sløres eller fejlbehandles med laser og IPL.
Laser og IPL er potente og effektive behandlinger, og kan derfor være skyld i, at symptomer på hudkræft opdages sendt eller slører for undersøgelser med henblik på at stille en diagnose. Det kræver et særligt kendskab til hudforandringer, at skelne mellem symptomer på kræft og uskadelige forandinger der skyldes alderstegn.
Hvem må udføre behandlingen på en privatejet kosmetisk klinik?
Når det drejer sig om hudforandringer, må behandlinger med laser, IPL og lignende metoder, udelukkende udføres af speciallæger i dermatologi-venerologi (Hudlæger). Ikke kosmetiske sygeplejersker eller kosmetologer. Det skal være en hudlæge du møder, både ved forkonsultationen og behandlingen. Andre læger, med dokumenterede relevante kvalifikationer, med dispensation fra styrelsen, må også udføre behandlingen.
Hvis den tilknyttede hudlæge på klinikken har set og vurderet dine konkrete pigmentforandringer og vurderer at det er ufarligt, kan laserbehandlingen godt udføres af en registreret kosmetisk sygeplejerske på klinikken.
HUSK: I Danmark skal man være 18 år gammel for at få foretaget en kosmetisk behandling.