Fillers og ønsket om at skabe volumen i ansigt og krop, er ikke et nyt behov eller koncept. Vi har jagtet den evige ungdom og fyldt kunstige midler under huden siden 1890’erne.
Her begyndte de første læger at udvinde fedt fra patienters arme og sprøjte det ind i deres ansigter for at udglatte rynker. I starten af det 20. århundrede eksperimenterede man med paraffinvoks i stedet. Det havde katastrofale resultater og sundhedsskadelige bivirkninger.
I 1940’erne benyttede man silikone som fyldstof og oplevede markant bedre æstetiske resultater. Men det blev taget af markedet, da det viste sig, at silikonen sivede rundt i kroppen.
Fra i 1970’erne blev en lang række nye produkter udviklet i takt med, at teknologien også udviklede sig. Man eksperimenterede bl.a. med kollagen udledt af okseskind. Men udviklingen af fedtsugning på mennesker, betød at menneskeligt fedt igen blev den foretrukne metode. I 1980 førte bekymringer om AIDS og andre blodsygdomme til, at metoden mistede sin voksende popularitet.
Så kom fillers af Hyaluronsyre til, som vi kender dem i dag. Det er stabiliseret Hyaluronsyre, som forekommer naturligt i kroppen og eksisterer i alle levende organismer. Det er en krystalklar gelé, der injiceres i området der skal have mere volumen.
De mest benyttede præparater i industrien er Restylane og Juvederm
